jeg slikker mine
lyslevende stjernesaar . ogsaa jeg
kom til verden
komplet med egen himmel –
hvad andet
kunne der tages fra mig ?
himlen drog bort ved foerste skrig
og mine stjerner maatte brugtes
til at standse hullet i kosmos
inden jeg forsvandt igennem det
moerkeblaa som en druknet mand
opsvulmet og med slukkede chakre
saa begyndte jeg at laere om
at traekke vejret og gaa med gud
naade og tilgivelse og jeg taenkte
mennesker er masochistiske galninge ;
sindssygt vrede paa jesus , paa
kokkepigen og paa naboen .
saa graed jeg vel – ikke fordi jeg er digter
men fordi jeg blev et foelsomt menneske
levende på jorden ; doed på jorden
som alle andre , med en raa himmel
trukket nedover hovedet . masken ;
min maske , den moerkeblaa -
ansigtet , du ved ,
fjaeset ...
poul g exner©
Ingen kommentarer:
Send en kommentar