ilt rige

jeg slikker mine
lyslevende stjernesaar . ogsaa jeg

kom til verden
komplet med egen himmel –

hvad andet
kunne der tages fra mig ?

himlen drog bort ved foerste skrig
og mine stjerner maatte brugtes

til at standse hullet i kosmos
inden jeg forsvandt igennem det

moerkeblaa som en druknet mand
opsvulmet og med slukkede chakre

saa begyndte jeg at laere om
at traekke vejret og gaa med gud

naade og tilgivelse og jeg taenkte
mennesker er masochistiske galninge ;

sindssygt vrede paa jesus , paa
kokkepigen og paa naboen .

saa graed jeg vel – ikke fordi jeg er digter
men fordi jeg blev et foelsomt menneske

levende på jorden ; doed på jorden
som alle andre , med en raa himmel

trukket nedover hovedet . masken ;
min maske , den moerkeblaa -

ansigtet , du ved ,
fjaeset ...

poul g exner©

hoest

hendes oejne bryder i vand . pigen

gaar omkring og sanker lysstraa

paa sin havbund , synger som hvaler

soergmodige i hver undersoeiske

blomsterklang

poul g exner©

jordnaert

dagen i dag har
vaeret en art sommer-
fugl – jeg ryger den
savnedes cigaretter og
ilten forvandles til stoev
i mine lunger .

jeg droemmer ikke om
at flyve .

men om dig . jordnaert .
begaerligt .


poul g exner©

den blaa tone fra cigaretten
skal finde dig uforberedt på
ilten
og dit hjerte skal du miste
til den som bor
derinde
at gå på toilettet er ikke et
kald – men naerliggende at
tro



poul g exner©

det menneske i verden

der findes
ikke det

menneske
i verden , jeg ikke

laenges
efter .



poul g exner©

blomsterstaengel

naar du doer
rettes du endelig helt
ud . som havde du ligget
paa en baare , for lille
til baade sjael og krop
at straekke sig , hele livet
igennem . og så vil du
kunne trylle blomster frem
af dit legeme dér
hvor du har kendt froene
i dig selv – og set lyset vokse
forenden af

blomsterstaenglerne



poul g exner©

havet er et bordel

en seng af vand
for maanen og
maanens elskere ,
elskerinder ,

venner og bekendte .
ludere & lommetyve .
enhver gangart på
kysten .

havet , et meget smukt
bordel . telefondamen
er et

bemandet stjerneskud

poul g exner©