flere og flere kvinder på halvfems år , og aeldre
vaelger at fejre deres bryllup med gud . aabenlyst !
det er vigtigt at elske mens man goer det , siger en
gammel kvinde , og smiler . gud er den bedste ven
et menneske kan droemme om . - og elsker, lyder det
lavmælt bag talerens ryg . det er amalie , hun kan
ikke lade vaere . de gamle bryder ud i fnisen
og pudrede, skaeve øjenkast . sandt er det , at uanset
om gud er stor som et bjerg , eller på stoerrelse
med en synaal nr. to , saa er de ældre kvinder enige om
at han fylder hele deres verden . paa spoergsmaalet om
hvad gud har givet dem i medgift holder benedikte , en smuk
toer kvinde med elegant haarnet over de soelvgraa lokker ,
sin ringfinger frem . men hvad er der at se ? en knoklet finger
og svage violette skygger under huden , som skyer ved
solnedgang . jeg tror ikke at jeg forstaar det , men saa
giver hun sig til at vende og dreje hele sin haand ;
den lyser og skinner i dagen . knoglernes straaleglans som
ringe i vinden , blaesten boelger i deres opsatte , kroellede haar
nu holder de andre ogsaa deres fine haender frem
i solskinnet og bevaeger dem forsigtigt . -
hvis du vidste hvor meget disse haender af guds
har roert os naar vi roerte den elskede , siger de .
saa vender de ryggen til verden og gaar smilende
og venlige ind til festen igen . de lukker ikke doeren
bag sig , hvorfor skulle de ogsaa det ? de valser jo .
poul g exner©
Abonner på:
Opslag (Atom)